Vi har spurgt landets bedste kokke, hvordan den ultimative serie af gryder og pander ser ud, og her er den. Med professionelle detaljer som hældekant og et materialevalg, der bruges på verdens bedste restauranter. Med sin rummelige kapacitet er gryden på 7L uundværlig i ethvert køkken - perfekt til at koge en hjemmelavet fond, kreere smagfulde supper eller tilberede store gryderetter til hele familien.
Med 5-ply får du en uopslidelig gryde, der holder hele livet med alle fordelene ved rustfrit stål: lav vedligeholdelse, egnet til alle typer madlavning, og så slipper du for PFAS og andre former for skadelige belægninger, der bliver slidt af med tiden og ender i maden.
Gryden giver en utrolig jævn varmefordeling på grund af konstruktionen i fem lag, frem for de tre lag man typisk får med kogegrej i rustfrit stål. Derfor undgår du hotspots i bunden af din gryde, der kan resultere i brændt mad, ujævn tilberedning og skilte saucer.
Du opnår en effektiv varmekontrol takket være kernen af aluminium, der har en sublim varmeledning og giver dig mulighed for hurtigt at hæve eller sænke temperaturen i gryden. Modsat kogegrej med en påsat sandwichbund, vil du opleve, at varmen naturligt spreder sig op langs grydens kant, fordi hele gryden består af 5-ply - ideelt til retter som risotto og simreretter.
Pastaindsatsen er skabt til at koge perfekt pasta, uden bøvlet med at skulle hælde brandvarmt pastavand fra gryden, der ofte resulterer i pasta i vasken eller kogevand på afveje. De robuste håndtag på indsatsen gør det nemt at sænke den ned i spilkogende vand uden at brænde dig, og lige så nemt at løfte indsatsen op, når maden er færdig. Men indsatsen er ikke kun til pasta: Brug den også til at blanchere asparges, tilberede kartofler eller koge større mængder æg.
Begge dele er produceret i Italien af et værksted som med over 130 års ekspertise omhyggeligt producerer hvert produkt.