Udforsk et magasin, der hører hjemme på ethvert kaffebord med sit stærke visuelle udtryk, men som også byder på indhold med maden i centrum, hvor du skubbes ud i nye egne og andre tilgange med madlavning som fællesnævner. Denne første udgivelse af Plates hylder nysgerrigheden og kreativiteten – og hvordan begge dele kan være med til at skabe indholdet på tallerkenen.
Dyk ned i otte interviews med ildsjæle, der på hver deres måde har skabt et liv, hvor maden er i centrum, uanset om det er som restaurantejer, formidler eller producent. Du bliver taget med verden rundt – hele vejen fra København, til Paris, til Japan og hjem igen til den danske gastronomis højborg: Noma. Udforsk magasinet i den rækkefølge, du har lyst til, eller læs fra begyndelsen og oplev, hvordan du i hver fortælling finder et moment af genkendelse fra den forrige.