Spansk skilla i blå og rosa med klokkeformede blomster på ranke stilke, og over dem enkelte høje prærieliljer i lys lillarosa. Blandingen trives i halvskygge og blomstrer sidst i maj, hvor prærieliljerne er de sidste til at springe ud. Alle tre er flerårige og kommer igen i flere år.
Bland de to slags spansk skilla, og læg løgene enkeltvis ca. 8 cm dybt, spredt mellem hinanden og ikke i rækker. Prærieliljernes større løg sættes ca. 15 cm dybt og fordeles enkeltvis i bedet. Lad løvet visne ned af sig selv efter blomstringen.
Vi bestræber os altid på at levere den bedste kvalitet. Derfor kan enkelte sorter blive udskiftet, og vi vælger altid et alternativ, der passer til blandingen.